[LaC - Brew Forsiden]        Nyheder  
Brygudstyr Fadøl Brygning Gør det selv Fotogalleri Humlehave Nyheder

Startside
Indhold
Links
Artikler
Opskrifter
Feedback

Gå hurtigt til:

Bryggemåder
All-grain brygning
Ingredienser
Rengøring
Humledyrkning
Videoklip
Bryggesoftware

Siderne er optimeret til 1280 x 800

 

Bryggeriets motto:

Både bryg og drik med omtanke!
 

 

 

 

 


Nyheder fra bryghuset og ændringer på Webstedet

Det er her, jeg vil give besked om de seneste tilføjelser på Webstedet eller nyheder i forhold til min brygning. Hvis du har besøgt siderne før og vil have besked om ændringer, kan du se her først.

Jeg vil forsøge at følge op på siden løbende, men som med så meget andet er det den afmålte tid der er til rådighed, som bestemmer....

Generelt vil de nyeste opskrifter og informationer om ændringer på siderne løbende opdateres. 


10. april 2011

En lille historie om mishandling af gærpakker

Jeg vil lige dele en lille positiv historie fra brygningens univers. Historien, som jeg også lagde ud på www.haandbrygforum.dk i går, indeholder elementer af mishandling af gær, hvis du er sårbar - læs ej videre.

Jeg havde for et par år siden indkøbt forskellige Wyeast Smack packs med gær. Disse blev til fruens fortrydelse gemt i køleskabet gennem længere tid, men da jeg ikke lige fik brygget øl med lige disse gær, blev det til sidst nok for hende ;). 
Så jeg tænkte, at de alligevel nok var for gamle, og lagde dem ud i mit skur, så de kunne ryge ud ved lejlighed. Da jeg så alligevel en månedstid efter fik to køleskabe af Steen (Lunabryg) røg gærpakkerne ud i et af disse i vores skur. 

Et par måneder senere fik jeg lavet en kegarator, og gæren blev flyttet ind en dennes fryserum, som havde fået afmonteret sin låge. Også her blev gæren så ikke benyttet, men jeg tænkte - lad os nu se. Da jeg så for to uger siden havde tømt mine fade og ville gøre kegaratoren ren for at sætte nye fade ind, var den lille pose med gærpakkerne frosset helt til og næsten støbt i is. Nu måtte den da være helt død? 

Da jeg ikke sådan lige gir mig, skulle de da prøves af, så efter en langsom optøning, først i køleskab og derefter stuetemp smackede jeg en Belgian Ardens. Umiddelbart skete der ikke det store, men nu efter 4 dage er gærenpakken helt hård og klar til at gøre sit virke. Ufatteligt at den ikke er gået død på denne måde. 

Jeg smackede i forgårs en Trappist, og også denne er nu på vej. Så at de smackpacks er så sårbare, tror jeg ikke længere så meget på. I hvert fald ikke når det er de belgiske gærstammer. Det bliver spændende om jeg kan få liv i de to lagergær, som også lå i den lille gamle pose med gær.

Jeg laver nu et par startere med hver af disse gær, så der er nok celler i live til at brygge. 

Denne historie synes jeg viser, at disse gærpakker kan overleve ganske hårde vilkår. Og da gæren hele tiden har befundet sig i et helt lukket miljø, er jeg heller ikke betænkelig ved at benytte den til at brygge med. Så i løbet af den næste uges tid skal der nok laves et par belgiere her på Fanø.
 

4. april 2011

To nye opskrifter har sneget sig vej ind på opskrift siden. Det er opskrifterne fra dobbeltbrygdagen, hvor jeg bl.a. bryggede min første lagerøl.


29. marts 2011

Jeg har nu lagt et filmklip op fra min brygning af en lagerøl, samt en dunkelweisse. Klippet kan ses her under videoklip. Selve bryningen er også beskrevet under fotogalleriet "Lagerbryg".


27. marts 2011

Som jeg skrev i går, så ville jeg lægge billeder op fra mit dobbeltbryg, hvoraf det ene var min første undergærede øl. De billeder kan ses nu i fotogalleriet. Der er også billeder af mit køleskab med temperaturstyring og varmeblæser. Jeg har ellers været noget nervøs for min undergærede Oktoberfest, da gæringen var meget langsom om at komme i gang. Der er gået næsten 48 timer, før jeg med vished kan sige at der er gang i den. Men det skyldes nok, at der var meget koldt den første nat i køleskabet og uden varmestyring.


26. marts 2011

Der blev brygget 2 bryg på mit gamle gryde og spand i spand setup i går eftermiddag/aften.

Den ene var min første lagerøl, som endte ud med at blive en Oktoberfest. I den forbindelse har jeg fået lavet en opstilling i et køleskab ude i mit skur. Det er så koldt ud lige nu, at det er nødvendigt med varme. Med inspiration fra Sten Donner blev der lagt en varmeblæser ind på øverste hylde i køleskabet, så den blæser ned mod gærtanken. Temperaturen styres af en UT-100 termostat, som tænder for varmen, når temperaturen går under de 12C, denne øl skal gæres ved. Føleren er sat fast på spanden og isoleret med liggeunderlag, så det er tankens temperatur og ikke luftens, der måles. Når det forhåbentligt snart bliver varmere i vejret, skifter jeg over, så UT-100 termostaten trækker køleskabet og køler, når temp kommer over de 12C.
Det var rigtigt sjovt at prøve at brygge en lagerøl, da det er lidt anderledes end de sædvanlige ales jeg hidtil har brygget.

Den anden øl var en Dunkel Weisse, som jeg bryggede, fordi jeg blev så positivt inspireret og motiveret ved brygningen af Oktoberfesten. Den skal nok kunne falde i god jord en lun sommeraften. 

Jeg lægger lidt billeder op på et senere tidspunkt, da jeg fik taget nogle stykker. Dette gamle setup er blevet mit vinterbrygudstyr, da det er for koldt at brygge ude i vinterhalvåret. Og jeg kan se at jeg ikke har fået det beskrevet ret meget på disse sider. Samtidig er det et ganske udmærket udstyr til at brygge de mindre bryg på (Under 30 liter).


21. marts 2011

De tre bryg er nu prøvesmagt i det dejlige vejr vi havde i weekenden. Og de er på hver deres måde rigtigt gode. Opskrifterne er kommet op under opskrifter.

I næste weekend skal der igen brygges. Planen er, at jeg nu efter 6 års brygning endelig har taget mig sammen til at forsøge et undergæret bryg. Af forskellige grunde, som nok er gode, men ikke reelt gyldige, er jeg aldrig nået dertil. Men nu har jeg et tomt køleskab, og glæder mig til at prøve en sådan øl.


13. marts 2011

Tre forskellige bryg blev flasket for ca. fjorten dage siden, og alle er nu prøvesmagt og godkendt. Især synes jeg mit bryg med udelukkende humle fra humlehaven i Ribe er spændende. Dette er første bryg lavet alene på den hjemmedyrkede humle, som jeg ikke har nogen form for fornemmelse IBU på. Samtidig var det på humle, som havde tilbragt 1½ år vakuumpakket i fryseren. Men den smager altså faktisk rigtigt godt.


26. Februar 2011

Der bliver stadig arbejdet på at færdiggøre siderne om brygning, samt ingredienser osv. Finder du fejl eller har kommentarer til mine ord omkring brygningen, så kontakt mig. Jeg modtager gerne inspiration mv.

Ved et tilfælde fandt jeg ud af at nogle af mine links ikke længere virkede, da siderne var enten lukkede, eller flyttet. Dette skulle være rettet på siderne med links. Men der skal da lyde en opfordring til at sende mig en besked, hvis du opdager et link eller andet, der ikke virker på mine sider. Så vil jeg naturligvis søge at få det rettet så hurtigt som muligt.

Endelig er der lige blevet ført et par nye opskrifter op på siden med opskrifter.

Jeg får indimellem forespørgsler på om disse sider er sponsorerede eller har en indtjening. Det er de ikke. Jeg laver dette som ren hobby, laver alle siderne selv og har serverplads for egen regning. Jeg kan vist få et gratis bud ved Auctionsniper, hvis nogen af jer tilmelder jer en prøveperiode ved dem. Men det er vist alt, der kan give en indtægt herfra. Så skulle det vist være sat på plads. :)


22. Februar 2011

Et par dage hjemme med sygdom gjorde, at jeg i kortere øjeblikke kunne kigge lidt på at få gjort siderne her lidt mere "færdige". Dvs, at jeg har arbejdet lidt med området omkring Bryggemetoder. Jeg er ikke nået færdig med all-grain brygning, men det skal nok komme. Det samme gør sig gældende for en de dele af mine sider, der handler om gær og andre ingredienser til brygningen.

Samtidig har jeg lige opdaget et stykke nyt bryggesoftware, Brewzor, som er på et rimeligt dansk. Det virker på Android, som er det styresystem jeg har i min telefon. Så jeg bruger det på telefonen. Det kan bruge filer fra Beersmith, så det må siges at være særdeles brugbart.


21. Februar 2011

Status på mine salg af brygudstyr: Fadølshanen og pumpen er væk. Jeg har stadig en fadølskøler og en helt ny 5 liter erlenmeyerkolbe til salg. Så kan der virkelig laves gode store gærstartere.  

På brygfronten er der tre bryg, som snart er klar til flaskning, så de fylder en del i vores spisestue. Jeg er for vinteren hoppet tilbage i mit "gamle" brygsetup, hvor jeg brygger i køkkenet med en 26 liter gryde og bruger spand i spand til at sparge. Det er simpelthen for koldt at stå ude en hel dag og plaske med vand, mens jeg brygger i gasgruekedlen.

Min kære kones veninder har i øvrigt lovet at lave et elghovede til min kegarator, så den kan få lov at have en fast plads i stuen. De vil gerne have muligheden for en øl, når de er på besøg. Så det skal være et forsøg på at give den en god waf-faktor. Vi får at se hvad det kan ende ud i... ;)


6. Februar 2011

Jeg har modtaget en ny version af Brew Friend fra Søren Tygesen i Esbjerg. Der har angiveligt været et mindre problem med Brewfriend, som er opstået i forbindelse med at Windows er blevet opdateret. Det er nu løst, og den ny version kan hentes her: Brew Friend version 3.50

Endelig vil jeg da lige anbefale det fantastiske værktøj, som Auction Sniper er, når man byder på auktioner på Ebay. Jeg har meget stor glæde af det. Man får nogle gratis prøvebud som introduktion, når man tilmelder sig. Og disse tæller faktisk kun, hvis man ender som vinder. Det er rigtigt smart og praktisk.


19. december 2010.

Siderne har i dag fået en mindre overhaling og opdatering. Især har det været sjovt for mig, at det viser sig at jeg næsten har flest besøgende fra Italien. Årsagen er den, at der åbenbart er mange af de ellers vinglade italienere, der ønsker at hente printversionen af billedet med det periodiske ølsystem. Det har moret mig en del, men også fået mig til at lægge et stykke italiensk beskrivelse ind ved selve billedet. Hvis nogen er italiensk kyndige og finder fejl i googles oversættelse, så giv mig endelig et hint.

Udstyr til salg:
Dvs. noget af det i hvert fald. Jeg har ved en gennemgang fundet en del som jeg ikke længere bruger.  Det kan jo lige så godt gøre andre glade, så derfor sælges det. (ED: Pumpen og hanerne er væk).

Det drejer sig om min grundfospumpe, som er lidt for kraftig til mit brug.
Så har jeg min restaurerede fadølskøler (vådkøler) til salg. Jeg er gået over til at bruge en kegarator i stedet.
Der er også to stk. haner til fadøl, som jeg gerne vil sælge. Hanerne er monteret på en søjle, med to haner.
Endelig har jeg fået købt rigeligt med Erlenmeyer Kolber hjem, så der vil jeg også godt sælge en eller to stk. De er på 5 liter. 
Jeg får snart lavet en række rigtigt gode mæskepadler i egetræ, som jeg også agter at sælge af.

Skriv til mig hvis du vil give et bud, eller vil høre nærmere til disse ting. Kontaktinfo nederst på alle mine sider.


26. oktober 2010.

Jeg har modtaget en mail fra firmaet bag plakaten som oprindelig stod bag "Periodic table of beer". De fortæller, at de meget snart vil have plakaten genoptrykt. Den vil da være at finde på dette link ved firmaet: Mostly Posters. Jeg overvejer at bestille nogle stykker af den, da det sikkert vil betyde at portoen er lavere. Skulle nogen være interesserede i en, så skriv og hør om jeg har en.


1. august 2010.

Ja, sidst der blev opdateret var alt vel. Siden da har mit liv været meget travlt både arbejdsmæssigt og privat. Så bryghuset har ligget stille, og intet er blevet brygget. Planen er at der skal gøres noget ved det i løbet af sensommeren. Samtidig har min bærbare været gået ned, hvorved jeg har mistet en del mails og andet, som var blevet mig tilsendt. Bl.a. om humle. Så hvis nogen har ønsket humle ved mig og ikke fået svar, så er dette årsagen. Vi må forsøge næste år igen.

Humlehaven i Ribe står fint i år, men vil nok have godt af at få fremstillet en overbygning, da humleplanterne vokser langt over den højde vi oprindelig lavede det.

Selvom jeg har travlt med andre ting, så vil siderne her fortsat være tilgængelige og får jeg tid, vil jeg opdatere på dem.

Hilsen Lars


22. november 2009.

Alt vel og godt i bryggeriet. Begge de øl, der står på gærtanke er gæret godt ned. Den ene er stukket om til klaring/modning, og den anden er i princippet klar til det samme. Så der skal nok tappes på fad/flasker indenfor et par uger. Jeg er gået i gang med en større oprydning i mit gamle brygudstyr. Der er mange små stumper og dimser fra forskellige forsøg til nyt udstyr mv.

I forbindelse med diskussion på www.haandbrygforum.dk, har jeg scannet en artikel fra BYO ind, som handler om at erstatte iltning af urten med olivenolie. Den er ikke oversat, men ligger her på siden: Olivenolie i urt. Det er i øvrigt ikke noget jeg selv har forsøgt mig med. Så hvorvidt det er en god ide, ved jeg intet om.

Men jeg får da lige lyst til at fremhæve endnu en artikel, der kan ses som et indlæg i forhold til det med at ilte urten. Af denne fremgår det som konklusion, at effekten af en iltning med akvariepumpe og iltsten ikke rigtigt flytter så meget. Overraskende nok, så er det mest effektivt at ryste gærtanken. Samtidig fremgår det, at der faktisk ofte er ret megen ilt i en helt friskkogt urt. Det er værd at bemærke, at deres test er udført på kogt vand, og ikke urt. (økonomi og tid, går jeg ud fra). Læs denne - også engelske - artikel her: Iltningsmetoder.


16. november 2009.

Der har været gang i det lille bryggeri på Fanø de sidste weekender. Den 7. november var det "Teach a Friend to Homebrew Day".  Vi havde hen hyggelig dag med at brygge, men det var hundekoldt at stå ude at brygge. Det var frisk vind og let regn det meste af dagen. Øv. Men brygningen gik fint og dagen var god. Der er lagt billeder op her på siden, som jeg dels har fået af Christian, som var en af de tre deltagere. Dels nogle jeg selv har taget. Se disse her.

Jeg har i dag også lagt tre nye All-grain opskrifter op på opskriftssiden. Selvom nye nok er så meget sagt. De er nye her på siden, men er lavet for mere end et halvt år siden.

I går, søndag blev der brygget en helt ny version af min Vadehavs Ale. Der er tilføjet en anelse rugmalt, og justeret lidt rundt. Faktisk er det næsten endt ud med at være en helt ny øl. Men da udgangspunktet er den gamle opskrift, som blot er justeret, har den samme navn i March ll. Bliver den ok, kommer opskriften op.


26. oktober 2009.

Der har været ølmesse i Esbjerg Musikhus i denne weekend. Jeg var så heldig at kunne komme med at stå i håndbryggerstanden på messen. Det var en stor oplevelse både at møde de andre bryggere, som jeg var på vagt med, men også de mange ølinteresserede. Jeg havde medbragt mit kamera, så jeg har nu lagt lidt stemningsbilleder op fra messen. Dem kan du se her: Jyske øldage 2009.

Så er der jo "Teach a Friend to Homebrew Day", eller "Lær en ven at håndbrygge-dag", den 7. november i år. Se mere her: Teach a Friend to Homebrew Day
Jeg agter at holde dagen i hævd, ved at brygge med et par kommende bryggere, som meget gerne vil prøve at være med. Det glæder jeg mig meget til.


6. oktober 2009.

I sidste uge blev humlehaven høstet for de humler, der kunne høstes. Når jeg skriver sådan, skyldes det at vejret har spillet os et pus, så humlen simpelthen blev vind- og vejrtørret. På under en uge var størstedelen af planternes kopper blevet helt brune. Det var temmelig træls. Men... Hallertauer og Winge 4 gav en pænt udbytte. Der er lidt billeder nederst i galleriet her: Humlehaven 2009

Søren har fortalt mig at han gerne stiller sig til rådighed omkring support og råd ved brugen af hans program, som kan hentes her på siderne programmer til brygning. Når man har installeret programmet vil man kunne finde hans mailadresse. Denne adresse kan man også bare skrive til mig fra feedbacksiden og bede om, så sender jeg den.

Endelig er mange af mine fotogallerier blevet rettet, da en sikkerhedsopdatering af M$ Explorer har sikret at mine gamle gallerier ikke længere fungerede i Explorer. Men det skulle de altså gøre indtil videre.


11. september 2009.

Jeg har i dag fået et længe ventet svar fra Mantis Design, som er et firma, der udgiver plakater i USA. De har givet mig lov til at lægge en lille illustration af deres plakat, Periodic table of the different beer styles, ud på mine sider. De ejer nemlig rettighederne til den. Så nu kan du hente og evt. printe din egen lille version af plakaten, som jeg synes giver et ok billede over hvor de forskellige øltyper placerer sig. Den er rar at trække frem, når tante Oda ikke kan forstå hvorfor en Stout og en hvedeøl kan smage så forskelligt. Det er jo begge øl, eller hvad? Se den her lidt nede på siden.


8. september 2009.

Da jeg har fået et par forespørgsler til installation af Sørens program, Brew friend, har jeg uddybet dette lidt på siden siden om programmer til brygning.



"Pensionerede Nyheder"

Her kan du læse de nyheder der er ældre end de ovenstående, men som alligevel udgør en del af historien om disse sider og brygningen på LaC-Brew.

 

Hit Counter

 

 

Translate? Google translate

Übersetzen?Google translate

Anbefaling:

AuctionSniper.com - Easy eBay bid sniper solutions.
Easy eBay bid sniper solutions

Læs mere under links.
 

 

[Lars Reinholdt Christensen]


 

Send e-mail til mig med spørgsmål eller kommentarer om dette Websted fra feedbacksiden.
Copyright © 2007 - 2011 LaC - Brew Fanø
Senest opdateret: 10. april 2011

 

coach factory outlet louis vuitton outlet cheap jordans sport blue 6s coach outlet online Kate Spade Diaper Bag kate spade outlet michael kors outlet coach factory online louis vuitton outlet coach outlet history of jordan 6s jordan 6 sport blue Nike KD VII louis vuitton outlet louis vuitton outlet louis vuitton outlet jordan 6 sport blue concord 11s Michael Kors Outlet new jordans 2014 louis vuitton outlet Kate Spade Outlet jordan 6 sport blue jordan 3 sport blue foamposites black suede cheap air jordans foamposites for sale foamposites for sale sport blue 3s Lebron 12 cheap jordan shoes louis vuitton outlet Louis Vuitton Outlet michael kors outlet louis vuitton outlet coach factory jordan 6 sport blue jordan 3 sport blue louis vuitton outlet